Digital Nomade I Asien – Mit budget

Det er allerede snart 4 måneder siden at jeg forlod Danmark – for at afprøve livet som “digital nomade”, hvor jeg med min computer under armen, arbejder hvorfra jeg har lyst til. Jeg startede min rejse i Portugal og nu er jeg rejst til Asien. Det er meget billigere at leve i Asien, så det vil jeg klart anbefale!

Jeg har været lidt i tvivl om jeg ville dele dette indlæg, for privatøkonomi er jo en privat sag? – Jeg kan dog mærke at der for mig er en stor forskel på at fortælle om hvad jeg tjener – og fortælle, hvad jeg bruger mine penge på. Jeg har derfor valgt, at jeg gerne vil være åben om mit budget, men at hvad jeg tjener vil jeg holde privat. Jeg har været selvstændig 3.5 år – og min indkomst er meget skiftende. Jeg tjener penge på online kost-og træningsvejledning, betalte samarbejder på blog/instagram og affiliate marketing, hvor jeg tjener et par kroner hvis jeg har linket til et produkt som nogen køber. Jeg håber dog, at jeg kan udvide min forretning mere, men det kan jeg fortælle om i et andet indlæg.

Jeg har gået rigtig mange spørgsmål til økonomi – og derfor vil jeg gerne prøve at forklare lidt dybere. Jeg tror at det er fordi, at der sidder mange i Danmark som egentligt drømmer om det samme, men ikke rigtigt kan vurdere hvad det vil koste.
Hver opmærksom på, at der er en del større udgifter inden afrejse fx. rygsæk og diverse, vaccine, flybillet og forsikring.

Jeg rejser på budget, fordi jeg ved at jo billigere jeg kan leve desto længere tid kan jeg være væk, og jeg vil helst ikke at det skal være manglen på penge som tvinger mig hjem.
Jeg vil derfor gerne prøve, at leve endnu billigere end jeg gør nu – men det er nogle gange nogle svære valg man skal gøre op med sig selv fx. om man helst vil bo centralt – eller spise god mad?  Der skal jo også være penge til oplevelser. Så budgettet her er også lavet lidt til den “høje side” – Da jeg hver dag er bevidst om hvor mange penge jeg bruger.
Det kan anbefales at hente appen “Daily Budget”, så du kan holde øje med om du bruger for mange penge.  Det kan være en god motivationsfaktor for at bruge færre penge! 🙂
Jeg vil i det følgende prøve at give jer et lille indblik i min økonomi, som den ser ud nu.

Digital Nomade – Månedligt Budget – Bali
Faste udgifter: ca. 3-3500 kr
Herunder er alle mine faste udgifter i Danmark. Det gælder forsikringer, telefonregning, kontaktlinser, streamingtjenester mm. Derudover også udgifter i min virksomhed til fx. revisor. Dette er en post som jeg har været igennem flere gange for at se hvordan jeg kunne spare penge.

Bolig: 140 kr. pr nat  = 4200 kr
Denne post er ret høj i forhold til at det er på Bali, men det skyldes at jeg vil bo alene og ikke på hostels eller ligende. Derudover så vil jeg bo centralt – og være i gåafstand til strand, cafeer og byliv. Da jeg ikke kører scooter, så kræver det at jeg bor centralt.
Dette er derfor en post, hvor du kan spare mange penge hvis du vil bo lidt udenfor byen. Flere jeg har mødt betaler ca. 2000kr pr. måned, men har så 15-30 min til centrum på scooter (Scooterleje er ca. 400 kr pr. måned). Ofte er de også mere villige til at give en god månedspris, hvis man er lidt ude for byen. Jeg vil dog også forsøge, at finde billigere bolig når jeg kommer tilbage fra januar. Jeg har fundet mit homestay igennem Booking.com – men der findes fx. en gruppe på facebook der hedder “Canggu community” og “Canggu community houses”, hvor man kan finde bolig.

Mad & Drikke: ca. 100 kr pr dag = 3000 kr
Madposten er også et sted, hvor man. kan spare mange penge, hvis man vil. Jeg spiser alle mine måltider ude, da jeg ikke har køkken, som jeg har lyst til at bruge hvor jeg bor. Det kan dog virkelig anbefales at se efter et sted med køkken, så man kan lave morgenmaden selv eller at der er morgenmad inkluderet.
Der er SÅ mange lækre sunde spisesteder hernede – og det er virkelig noget jeg har lyst til at bruge penge på, men jeg vil jo heller ikke bruge alle mine penge på mad.
Jeg tænker over dét på den måde, at hvis jeg har spist et dyrt måltid – så prøver jeg at spise noget lokalt til de andre måltider.
Det ender faktisk ofte med at jeg kun spiser 2 måltider om dagen, men det skyldes at jeg spiser rent sent morgenmad og så tidligt aftensmad – og så spiser jeg bare store måltider, det fungerer godt for mig hernede, og er ikke pga. økonomi. Derudover køber jeg også lidt frugt, nødder og ligende.
Chicken curry på en lokal restaurant koster ca. 20 kr, mens at et måltid på en dyrere restaurant fx. smoothiebowls eller avocado madder  og ligende + drikkevarer nemt kan løber op i 50-60 kr.  Jeg spiser ikke sådan helt lokalt, hvor man ellers kan få mad til 5-10 kr, men der er jeg lidt for bange for at få Bali belly! 😉

Diverse: 1000-1500 kr pr. måned.
Diverse posten er sådan en der er lidt svær at sætte et egentligt budget på, da den jo skal dække alle andre udgifter. Jeg bruger blandt andet penge på surf, hvor det her koster 25 kr pr. gang at låne et board, og 200 kr hvis jeg ønsker privat undervisning, hvilket jeg gør et par gange i måneden.
Derudover så kommer der også penge til VISA Extension, da jeg jo er her længere end 30 dage. Det koster ca. 400 kr. pr. måned, da jeg bruger en visa-agent.
Transport går også ind under denne post. Hvis man skal rundt og se Bali- eller til øerne, hvor man skal med færge til, så kan det nemt løbe op. Det er derfor noget jeg vil begrænse. Der findes blandt andet Gojek, som fungerer lidt som Uber – og der findes også mange chauffører på Bali generelt.
Ydermere kommer der jo også flyrejser. Jeg har en tur snart til Sri Lanka – og en kort tur til Danmark.Fra januar tager jeg tilbage til Bali – og der er det min plan at jeg vil blive et par måneder, måske endda et halvt år.

I alt: max. 12.200 kr.

Jeg håber, at det kan være brugbart for jer! 🙂
KH. M

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.