Majspandekager med hokkaido-deller

p1100378p1100369
Her kommer endnu en opskrift til meetfree monday! – Her er det pandekager med hokkaido-deller som er på menuen. Dellerne smager helt vildt godt – og kan også spises med andet tilbehør. Græskaret gør dellerne ret søde – og det er nu altså lækkert. I min optik er de lidt mere saftige, end fx. falafler nogle gang kan blive.

Opskriften er til 4 personer.

Madpandekager
3 æg
3 dl mælk (evt. laktosefri)
1 spsk rapsolie
100 g fuldkornsmajsmel (eller andet mel)
100 g fuldkornsrismel (eller andet mel)
0,5 tsk salt
Olie til stegning

Hokkaido deller
350 g hokkaidogræskar
2 æg
1 løg
60 g fuldkornsrismel
Krydderier efter ønske fx. karry, paprika, chili, rosmarin.
En lille dusk frisk persille.
Olie til stegning

Ærtemos 
300 g frosne ærter
2-3 spsk yoghurt eller skyr
1 fed hvidløg
saften fra en halv citron
flagesalt + peber

Andet fyld
Grøntsager efter ønske fx. rødbede.
Lime
Persille

Start med at piske æg og mælk til pandekagerne. Tilsæt de tørre ingredienser.
Steg pandekagerne på en varm pande ved middel varme. Der bliver ca. 8 små stk.

Skær hokkaidogræskaret i tern og kom det i en gryde. Tilsæt vand så det dækker.
Lad græskaret koge til det bliver mørt ca. 10-15 min.
Mos græskarstykkerne med en gaffel og kom det over i en skål.
Tilsæt æg, fintsnittet løg, mel og krydderier og krydderurter og rør det godt sammen.
Steg dellerne ved middel varme på en pande.

Lad ærterne tø en smule op i vand.
Blend ærter med yoghurt, hvidløg og citron.

Server pandekager med ærtemos, deller og grønt. Velbekomme!
Maya

p1100345

4 Comments
  1. Mine deller blev meget våde og blev nærmest til små pandekager, hvordan undgår jeg at dejen bliver så smattet ? Men de smagte godt 😊

    1. godt spørgsmål 🙂 Måske har du brugt større æg eller din hokkaido har været mere saftig? 🙂 Men nok mere mel af en art. Knus

Leave a Reply

Your email address will not be published.