Ristaffel - Kylling i karry med topping

Sunde Muffins med banan & appelsin

p1140338p1140322

Her kommer opskriften på et par nemme muffins, som er perfekte til et mellemmåltid eller når den søde trang melder sig.

Sunde Muffins med banan og appelsin
(10 stk)
3 bananer
10 dadler (uden sten)
2 æg
Skallen fra 1 appelsin (økologisk)
Saften fra 1/2 appelsin
1 tsk kanel
1 tsk bagepulver
1 knivspids salt
70 g rismel (eller andet mel)
7og mørk chokolade

Topping:
30 g mørk chokolade
Appelsinskal
Mandelflager

Blend bananer, dadler og æg sammen.
Tilsæt appelsinskal og saft.
Tilsæt de tørre ingredienser.
Tilsæt mørk grofthakket chokolade.
Fordel dejen i muffinsforme. (Helst silikone forme med lidt olie i!)
Bag muffins ca. 20 minutter til de er gennembagte – og ikke hænger i når du stikker med en tynd strikkepind.
Lad køle af før du tager dem ud af formene.
Smelt chokolade over vandbad og pynt dine muffins med chokolade, mandelflager og lidt appelsinskal.

Maya

   

2 kommentarer

  • Maiken

    Tusind tak for endnu en af dine lækre opskrifter! Super lækre og smagfulde muffins! 🙂 Jeg tilføjede nogle hakkede mandler til dejen og det var super lækkert så konsistensen ikke var den samme.
    Desuden har du glemt at angive hvor mange grader oven skal stå på, men jeg bagte mine på 200grader varmluft 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maya

      Hej Maiken 🙂
      Dejligt at høre!
      Lyder lækkert med mandler! 🙂

      Ups! 🙂
      god søndag!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ristaffel - Kylling i karry med topping