Et lidt sundere kanelbrød

p1040220Forleden skulle jeg have besøg af en veninde, som ikke tåler laktose. Derfor ville jeg lave noget lækkert laktosefrit, som jeg har gjort til hende flere gange før.  Derfor brugte jeg LAKTOSEFRI smør og mælk. Resultatet blev super godt. Hvis du ikke har problemer med laktose, så bruger du selvfølgelig bare almindeligt. Jeg har brugt en grov meltype, for at lave det lidt sundere. Det er dog en af de mere kalorietunge opskrifter her på bloggen, men det synes jeg at der skal være plads til 🙂  ..Du kan jo evt. prøve at skære ned på smør og erstatte sukker med sukrin.

Sundere kanelbrød
Dej:
1 dl (laktosefri) mælk
50 g gær
50 g (laktosefri) smør)
30-40 g rørsukker
1 tsk salt
2 æg
220 g fuldkornsspeltmel
ca. 180 g hvedemel (jeg brugte tipo 00 mel)

Fyld:
50 g smør
150 g rørsukker (Prøv evt. at skifte noget af sukkeret ud med sukrin)
4-5 tsk kanel
1 lille håndfuld hasselnødder
1 tsk mælk til at pensle med

Smelt smøret i en gryde.
tilsæt mælk – og put det over i en skål.
Opløs gæret i mælkeblandingen.
tilsæt sukker, salt og æg.
Tilsæt melet lidt af gangen.
Ælt grundigt – gerne på bagemaskine eller med hænderne.
Lad dejen hæve en times tid på et lunt sted.

Fyldet laves ved at blande smør, sukker og kanel sammen. Jeg ælter det nærmest med hænderne, så det sætter sig samen.
Ælt dejen kort igen. Rul den derefter ud på bordet i en firkant. Tænk på at det skal passe til den rugbrødsform du har. når du har rullet brødet.
Fordel fyldet på bunden.
Start med at rulle enderne ind, så der ikke er “åbent” i enderne.
Rul derefter brødet sammen.
Kom dejen op i en rugbrødsform med bagepapir. Du kan evt. “sno” brødet lidt.
Pensel med lidt mælk og  drys med lidt kanelsukker og evt. hakkede hasselnødder.

Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 30-35minutter.
Lad køle af på en rist.
Muuuuuummmssss…

SHOP: KVALITETSNØDDER  // URTEKRAM til en god pris 
Maya

Indeholder affiliate links. 

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.