Sund og nem Banankage (gluten-og laktosefri)

p1050681p1050671
Forleden havde jeg besøg af Aarhus Panorama, som skulle interviewe mig i forbindelse med min blog. Det handlede om at komme lidt “bag bloggerens kamera”, så det handler lidt om hvad jeg tager billeder af og hvorfor.  Det jeg oftest tager billeder af er sunde og lækre opskrifter. Derfor havde jeg lavet denne simple banankage og nogle bananpandekager. Det faldt heldigvis i god jord hos fotografen og journalisten, som fik lov at smage efter billederne var skudt. Denne kage er meget nem at lave, og den får altid en vildt godt konsistens. Den kan også bruges som et mellemmåltid fx. før træning. Den fik lidt glasur i dagens anledning, mest fordi jeg ikke kunne nå at smelte chokolade.

Banankage
4 bananer (450 g)
5 æg
2 spsk sukrin
2 tsk bagepulver
1 tsk vanillepulver
50 g Fuldkorns majsmel
70 g fuldkorns rismel
1 spsk olie
1 knivspids salt

☆ Blend ingredienserne sammen.
☆ Kom dejen i en form med bagepapir eller olie. Ca. 25×25
☆ Bag kagen i ovnen ved 200 grader ca. 25 min.
☆ Topping: Bær.

Husk at tagge mig på instagram #Mayadroem, hvis du laver en af mine kager. Jeg vil så gerne se jeres kreationer 🙂
Maya

6 Comments
    1. sukrin kan erstattes af andet sødende.
      Du kan godt bruge alm. men jeg vil råde dig til at investere i fuldkorn, det har en række sundhedsmæssige gevinster 🙂 Godt for fordøjelsen!

  1. Har lige bagt den👏👏glæder mig til at smage. Kan bare lige nu se, jeg glemte lidt salt i kagen😊

      1. 👍👍👍Alle herhjemme er vilde med den svampede lækre kage👏👏👏smager bare så godt👍Syndigt nærmest, uden at være det😜😜tak for super opskrift

Leave a Reply

Your email address will not be published.