Uluwatu/Bingin er et af mine yndlings områder her på Bali. Det er ikke så turistet som andre steder, og i min optik ligger øens smukkeste strande dernede. De fleste af strandene ligger lidt ufremkommeligt, så området er ikke så børnevenligt, da der kan være mange stejle trapper for at komme op/ned til strandene.
I December brugte jeg næsten en måned i Uluwatu og det er virkelig et fantastisk område.
Jeg tror virkelig, at Uluwatu bliver et område som virkelig stiger i popularitet, og man kan allerede nu se, hvordan der skyder flere hoteller op i området. At der er så mange turister på Bali er virkelig noget af det, som kan tage helt pusten fra mig. Derfor gør jeg meget for at finde steder som ikke er så befolkede. Et af de områder er i min optik Uluwatu/Bingin. Selvom du ikke får en sandstrand for dig selv, så er der trods alt lidt albuerum.
OPLEVELSER:
Solnedgang ved Uluwatu Beach evt. på singlefin
Afslapning på Single Fin: Virkelig lækker pool og smuk udsigt.
Uluwatu Sunset point – til solnedgange
Surf (se punktet herunder). Board kan lejes ved padang padang og ved uluwatu beach.
Uluwatu Temple
Kører rundt på området på Scooter
Bali training Center , hvis du ønsker at træne mens du er der.
SURF:
For øvede: Uluwatu Beach, Green bowl, Pandawa, Bingin beach
For nybegyndere: Padang Padang, Dreamland, Thomas Beach
– Det kan dog varierer meget hvordan bølgerne er disse steder, og jeg vil altid anbefale at du booker en instruktør når du besøger et nyt spot!
STRANDE:
Uluwatu Beach
Padang Padang (entre pris ca. 15 kr)
Bingin Beach
Dreamland
Pandawa (entrepris!)
MAD & DRIKKE:
District 6
Nau
The Loft
The place with No name (vegetarisk)
Ours
Tregge Surfcamp for billig lokal mad! 🙂
NAU
OVERNATNING:
Overnatning kan du booke på Booking.com. Jeg kan anbefale jer The Elementum som er helt fantastisk.
Del endelig, hvis du har nogle flere tips til Uluwatu/Bingin området.
KH. M