Solskin, aften på terassen, familiehygge & pizzaa… Jubiii. Jeg har sådan cravet en rigtig lækker og usund pizza. Pizza er nok det som jeg husker, som det aller aller værste for min mave, som responderede meget hurtigt med kraftige smerter! Så der er bare ikke noget at gøre – jeg må finde en anden måde at lave pizza på. Jeg har prøvet mange forskellige pizzaer fx. med rodfrugter, blomkål, kød pizza og ligende – men i dag skulle det være en traditionel brød-pizza! MUMS. Jeg har fundet inspirationen i den glutenfrie kogebog. Denne pizza ville smage bedre, hvis den blev lavet på pizzasten på grillen, men grill-mesteren var desværre ikke hjemme i dag. Har i prøvet pizza på grillen? – Smager så godt!! Hvis man ikke har en grill så kan man også skrue ovnen op på max fx. 300 grader og stadig bruge en pizza sten. I dag blev det dog på traditionel vis og vi endte med, at bage den på 250 grader på en alm. rist. Jeg vil anbefale denne pizza til os med glutensarte maver, da andre nok vil foretrække en almindelig hvede-pizza 🙂 !
Som fyld vil jeg anbefale krydret oksekød, som kan give noget mere smag til den “neutrale” pizzabund 🙂 …
Sprød glutenfri Pizza
(2stk)
15 g gær
5 dl lunken vand
15 g loppefrøskaller (fiberhusk)
1 tsk salt
200-250 g fuldkornsrismel
100 g majsstivelse (maizena)
120 g boghvedemel
0,5-1 dl olivenolie
Fyld efter eget ønske
Opløs gær i det lunkne vand.
Tilsæt loppefrøskaller og salt og det stå lidt tid.
Tilsæt de tørre ingredienser og olie
Rør det grundigt sammen – Dejen er ret våd.
Lad dejen hæve i ca. 30-45 min.
Del dejen i 2 stykker.
Dejen rulles ud mellem to stykker bagepapir som du evt. har givet lidt olie/bagespray. På den måde hænger rullen ikke i dejen. Forsigtigt kan du så fjerne det ene stykke papir, og det bliver meget mere ensartet.
Forbag bunden i ovnen ved 250 grader i 5 min.
Fordel tomatpuré og fyld på pizzaen. Hvis du ønsker at pizzaen skal blive sprød, så spar på fyldet. Vi brugte kylling, grønsager, ost og frisk basilikum.
Bag den færdig i ovnen 12-14 minutter.
Lav den anden pizza på samme måde.
Server den varm evt. med ruccola eller frisk basilikum ovenpå.
God søndag,
pizza er skønt, elsker jeg, men har også problemer med gluten.
Jeg bager altid med speltmel, det er super.
Læge Carsten Vagn-Hansen har på sin hjemmeside gode råd mod glutenallergi:
http://www.radiodoktoren.dk
Og på bloggen:http://mariahoffbeck.blogspot.dk/2014/05/duolac-give-away-og-vinder-af-fars-dags.html
tryk på mit navn, hvis linket ikke virker.
Roden til allergier osv er et ikke fungerende mave- og tarmsystem, så du kan vinde Duolac produkter på bloggen lige nu:-)
Pas på dig og god afen.
Emil
Hej Emil.
Jeg er glad for at du kommenterer på min blog.
Men hvis det er kun er for at reklamere for Marias blog så synes jeg ikke at det er iorden. Som du skrev forleden så var det for at “hjælpe” hende – men dét synes jeg altså at I skal finde en anden måde at gøre på. Jeg synes ikke at det er iorden at reklamerer for konkurrencer på andres blogge osv. 🙂
Spelt mel er ikke glutenfri, så det fungerer ikke for mig.
Mvh. Maya.
Fantastisk Maya!! Du er min redning – hvis der er noget jeg savner, så er det pizza, jeg må snarest afprøve din opskrift!! 😀
Kh. Christina
Hej Christina 🙂
Velbekomme 🙂
Knus.
Fantastisk blog du har, du inspirer mig hverdag med dine fif til sund kost og motion. Jeg er selv gået over til at bruge/lave
gutenfrie/lactosefrie produkter og faldt lige over denne spændende opskrift som helt sikkert skal laves til aftensmad I aften :).
Jeg har bare lige et spørgsmål til pizzadejen, kan man I stedet for boghvedemel bruge fx speltmel eller lidt mere fuldkornsrismel?
God dag 🙂
Mvh Nanna
Hej Nanna.
Altså spelt mel er jo ikke glutenfri – selvom mange godt kan tåle det.
Jeg har jo ikke prøvet at bruge kun fuldkornsrismel – men du kan jo prøve og give mig en melding 🙂
Hilsen Maya