Uhmmm.. Denne brownie er fantastisk – intet mindre! Den er igen med inspiration i min Luksus brownie, som virkelig virkelig er en god grundopskrift – hvis jeg selv skulle sige det 😉 ..
Denne brownie fik vi lørdag aften, hvor vi havde besøg af et vennepar til spilleaften, så jeg havde ikke lige så lang tid til at tage den i fotostudiet. Den faldt i god jord – det hele blev i hvert fald spist 🙂 ..
Har du endnu ikke prøvet kager med dadler så kan jeg godt forstå at du er lidt skeptisk, men dadler er en perfekt grundingrediens som giver konsistens og sødme. Jeg håber at I vil prøve den :)..
Jeg beklager at billederne ikke er så gode – denne årstid er virkelig imod spejlreflekskameraet, det vanskeliggør virkelig at tage gode billeder når dagslyset ikke er til stede.
Julebrownie
(10-15 stykker)
300 g dadler uden sten
3 æg
0,5 – 1 dl vand (alt efter dadlernes friskhed)
30 g kakao
1,5 tsk bagepulver
2-3 spsk smagsneutral olie
2 tsk kanel
En knivspids salt
40 g mandelmel
25 g kokosfibermel
50 g mørk grofthakket chokolade
50 g hakkede nødder (mandler)
Skallen af en halv økologisk appelsin
Saften fra en halv eller hel appelsin
Glasur (flormelis og vand)
Du kan evt. tilsætte appelsinskal i glasuren også.
Først blender du dadler, æg, olie, appelsinsaft og vand i en foodprocesor.
(Jeg bruger min minihakker og tager lidt af gangen)
Dernæst kommer du dadelmassen over i en skål.
I en anden skål blander du de tørre ingredienser.
Tilsæt de tørre ingredienser lidt af gangen.
Tilsæt til den hakkede chokolade og evt. hakkede nødder.
Kom dadelmassen i en lille form med papir ca. 25 x 25
(Du kan også lave dem som muffins, da skal de have mindre tid i ovnen)
Bag kagen ved 200 grader (alm. ovn) i cirka 20-25 minutter.
(Bagetider er altid vejlende, så prøv dig frem)
Lad kagen køle af
Server med nylavet glasur og drys med lidt hakket chokolade og evt. lidt revet appelsin.
MUMS.
Kan man bruge alm kokosmel i stedet for kokos-fibermel?
Hej Line.
Det fungerer desværre ikke helt på samme måde! 🙁
Du kan bedre erstatte med mandelmel.
Hilsen Maya.