Nemme & sunde Ingefær/Citron shots

2016-03-17 11.18.152016-03-17 11.14.56
Ingefær er hamrende sundt, men jeg kan simpelthen ikke drikke det rent. Derfor foretrækker jeg dem med citron. Det er super nemt at lave selv, så er der altså ikke grund til at købe dem til en formue.  Min kæreste er forkølet, så jeg håber at dette kan få ham frisk – og for at jeg selv undgår at blive syg.  Du kan sagtens undlade den grønne-the, men det giver den endnu mere sundhedspower. Der findes et utal af opskrifter på ingefær shots, basisopskriften laver min far altid – og så fik min veninde en ide med at putte thebreve i, mega smart 🙂

Citron/Ingefærshots
1 liter vand
3 små økologiske citroner (230 g)
200 g økologisk ingefær (skrællet)
5 breve grønthe

Skyl Citronerne
Skær citronerne i skiver
Skræl ingefæren og skær den i mindre stykker.
I en gryde tilsætter du vand + ingefær + citron
Lad det simre 30-40 minutter.
Tilsæt 5 breve og lad det trække et par minutter.
Si saften, så du ikke får hele stykker i din saft.
Lad det køle af, før du kommer det i en tæt flaske.
Hvis du er hardcore, så kan du drikke det som dét er. Jeg havde behov for at tynde det op med ca. 0,5 liter koldt vand, så smager det fantastisk.
Opbevares på køl.

Maya

8 Comments
  1. Det er en vild god opskrift. Det er en god ide at presse citronen frisk, så bevarer vi vitaminerne. Det forsvinder når det bliver kogt. Jeg smider hele citronen med skræl (øko) i presseren, så smagen fra skællen også kommer med 😊

  2. Dejlige billeder og opskrift. Jeg tilsætter citronsaft efter gryden er taget af kog – også simrer den kun max. 10 min inden. Alt i gryden trækker til næste dag hvor det sies og kommes på flaske. Nogle gange tilsætter jeg ufiltreret æblesaft ..men skal huske den grønne te næste gang – TAK 🙂

  3. Alle vitaminer går tabt ved temperaturer over 40 grader. Så det er noget vås at påstå, at der stadig er masser af vitaminer i 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.