★ laktosefri ★
Min første opskrift på bloggen, som er laktosefri og til dels fodmap-venlig. Det er jo helt vildt, at skulle lægge sin “livsstil” om – og leve efter en så streng diæt… Jeg er stadig meget i tvivl om det er noget for mig. Både fordi jeg ikke ved endnu om jeg har effekt, men også fordi jeg synes at man betaler en høj pris for det socialt. Jeg hader at føle mig begrænset af sundhed – og det gør jeg altså i dette tilfælde. Alligevel føler jeg at jeg nødt til at give det en chance for min maves skyld, for det er jo heller ikke sjovt at have ondt i maven hver dag. Denne wrap har jeg allerede lavet et par gange. Jeg har dog bagefter fundet ud af at det helst skal udelukkes i opstartsfasen, hvis man ser på nyere litteratur. Så vidt jeg kan mærke har spelt mel dog været helt okay for mig.
Wrap
(2 stk)
3 æg
ca 2 dl laktosefri mælk
2-3 spsk fuldkornsspeltmel/majsmel
salt/peber
★Pisk sammen.
★Steg på panden i lidt olie
★Fyld med lækker salat og evt. kylling/oksekød.
★ Madpakkehit.
Dejligt du kommer med opskrifter der er fodmap venlige, er selv igang med den hårde kur, fordi jeg selv har haft ondt i maven i mange år 🙁