Om lidt kommer min kæreste hjem fra træning og aftensmaden er næsten på bordet. Menuen står på en lækker steg og så denne spicy couscous salat med ovnbagte grønsager. Jeg er vild med couscous, og især at det kun tager et øjeblik at lave fordi det ikke skal egentligt koge. Jeg gør altid det, at jeg tager lidt mere end dobbelt så meget vand som det planlagte couscous og bringer det op at koge med lidt salt. Så tilsætter jeg couscous og tager det af blusset. Så skal det bare stå at hvile ca. 5 minutter til vandet forsvinder – og så skal der bare røres rundt i det. Kan nemt laves på forhånd, men vent med avocadoen til det skal serveres.
Hvad står menuen på hos jer i aften?
Spicy Couscous salat med ovnbagte grønsager
3 dl couscous
3,5 dl vand
1 tsk salt
1 tsk peber
1 løg
1 rød peberfrugt
1 grøn peberfrugt
1 spsk chili-olivenolie
1 avocado
Frisk basilikum
Kog Coscous efter anvisningen med lidt salt.
Snit peberfrugt og løg i tynde strimler.
Bag grønsagerne i ovnen med lidt chili olie eller almindelig olivenolie ved 200 grader ca. 20 min.
(Hvis du bruger almindelig olie – så tilsæt evt. en halv frisk chili. )
Når grønsagerne er let gyldne er de færdige.
Couscous og grønsager blandes i en skål.
Topping: Avocado, salt, peber, chiliolie og frisk basilikum