I går havde vi endelig en dag med sommer og solskin i Aarhus. Jeg ved ikke om det bare er mig, men jeg føler at sommeren har snydt os i Aarhus. Dagligt kan jeg se, hvordan københavnerne smæsker sig i solskin på instagram, men i Aarhus er der altså for det meste skyer. Ja jeg er lidt sommerdeprimeret – for jeg ELSKER sommer!!! .. Lige så snart der er en solstråle så flyver jeg ud i haven i bikini, og det har altså ikke været tilfældet i en månedstid i Aarhus. I går var det så ENDELIG godt vejr – og derfor skulle jeg selvfølgelig til stranden med min veninde. Inden da lavede vi en lækker middag, som vi medbragte til stranden. Det var blandt andet denne lækre sommersalat, som jeg synes smager helt fantastisk.
Den gør sig også rigtig godt med lidt rå revet rødbede for at tilføje noget mere “bid”. Salaten er en god blanding af sødme og syrlighed – og jeg elsker den. Jeg synes det er den lækreste sommersalat og bare farverne gør mig helt glad. Den er perfekt til grill og middage.
Den lækreste sommersalat
1/4 vandmelon
1 agurk
1 grape
1 avocado
hindbær
evt. revet rå rødbede
Den ser spændende ud – den må prøves 🙂