Forleden lavede jeg en lækker brunch sammen med Julie Bruun & Anna Eiholm. Ser det ikke bare lækkert ud? Det var en virkelig god start på dagen. Vi lavede pandekager med en lækker chokolade creme (den opskrift får I, i morgen) og friskpresset juice med ananas, æble, citron og grønkål.
Jeg vil gerne dele opskriften på pandekagerne med jer i dag . De blev virkelig svampede og lækre. Der blev i hvert fald rigeligt til 3 personer, jeg tænker at der var 10-15 stk.
Søde pandekager uden banan
5 æg
2,5 dl mælk
1 tsk vanillepulver
2 tsk kardemomme
2-3 tsk bagepulver
3 spsk sukrin
ca. 150 g sigtet speltmel
Skal fra 1 citron
Kokosolie til stegning
Pisk æg og mælk sammen
Tilsæt vanillepulver, kardemomme, bagepulver og sukrin.
Pisk melet i lidt af gangen, således at der ikke kommer klumper.
Tilsæt skallen fra en økologisk citron.
Bag pandekagerne på en pande med smeltet kokosolie.