Forleden var jeg sammen med min veninde Maria. Derfor havde jeg lavet denne lækre tærte. Jeg lavede den egentligt bare med, hvad jeg havde i køleskabet – og det blev utrolig lækkert. Jeg kan godt lide idéen om, at man kan få nogle køleskabsrester til at blive til en lækker ret. Tærtebunden er den samme som jeg altid bruger, den er grov og bliver altid sprød. Chorizo var overraskende lækkert i tærte – og det gjorde den lidt “spansk”. Jeg tænker, at man godt kunne servere den til en tapas aften.
Bund
3 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
0,5 dl olie
1 dl vand
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
Fyld:
1 rødløg
Lidt olie
1/2 peberfrugt
En håndfuld spinat
En chorizo pølse
150 g cherry tomater
7-8 grønne asparges
Æggemasse:
3 æg + 1 æggehvide
ca. 2,5 dl mælk
Evt. ost
Salt & Peber
Pynt:
Frisk oregano
Først laver du tærtebunden, ved at blande alle ingredienserne sammen.
Fordel dejen ud i en tærteform, kom lidt olie i bunden. Jeg bruger altid bare fingrene til at fordele det godt op af kanterne.
Forbag tærtebunden ca. 10 min.
Svits løg på panden. Tilsæt spinat og peberfrugt så vandet fordamper.
Placer løg, peberfrugt spinat på tærtebunden.
Rør æggemassen sammen og fordel over tærten.
Fordel skåret chorizo, halve tomater og grønne asparges på tærtebunden.
Bag ved 200 grader til æggemassen er stivnet og tærten er “lysebrun” Ca. 30 minutter.
Drys med frisk oregano eller andre krydderurter.