Jeg er lige nu på Surf camp i Portugal og det er FANTASTISK!! Jeg er på Lapoint’s level 1 camp, som er for nybegyndere eller andre som gerne vil have forfrisket den grundlæggende teori. Vi bor Lizzandro Campen i Ericeira, men snart åbner der en helt ny camp her. Ericeria er det bedste surf sted i Europa – og det 2. bedste i hele verdenen, sikke et sted at starte mit surf eventyr.
Jeg har som sagt aldrig prøvet at surfe før, men det har altid været en kæmpe drøm. Vi har nu været i bølgerne 3 gange – og der er allerede sket store fremskridt. Fra at skulpe mest rundt i vandet, så kan jeg rent faktisk komme op og stå på boardet nu.Der er dog rigtig mange ting jeg endnu skal lære. Det er virkelig hårdt og svært, men det er SÅ sjovt. Igår var vi i vandet næsten 2 timer, og fordi der er store bølger så er det bare ret fysisk krævende. Selvom jeg var til sidst var så udmattet og træt, så blev jeg bare så høj efter hver tur på bølgen, at jeg bare måtte prøve igen. Følelsen af at stå på bølgen giver mig bare en lykkefølelse i hele kroppen! 🙂
Vi er inddelt i små grupper, så vi er kun 6 personer om 1 instruktør – og det fungerer virkelig godt. Vores instruktør André er helt vildt dygtig til at lære fra sig, og han er så god til at se, hvad vi hver især kan gøre bedre. Man starter med at træne på de hvide bølger, som er tættest på land, før man så på level 2 kommer ud på de grønne bølger.
Heldigvis har vi stadig 2 gange mere i bølgerne før turen går hjem på søndag. Jeg håber, at jeg kan få endnu mere kontrol over boardet, og at jeg kan arbejde på min timing. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at hoppe i våddragten i morgen.
Jeg har allerede været inde og undersøge hvor jeg skal tage Level 2. LaPoint har nemlig mange forskellige Surf Camp destinationer: Portugal, Marokko, Sri lanka, Bali, Costa Rica og Norge. Læs mere: her.
I dag har vi en “layday”, altså en hviledag, hvilket er meget godt, da vores kroppe er ret trætte. Derfor skal vi i dag ind til Lissabon – og shoppe og hygge 🙂
Jeg skriver selvfølgelig et indlæg når jeg er hjemme om hele oplevelsen, hvis I har nogle specifikke spørgsmål, så må I selvfølgelig ikke tøve med at stille dem.
Pictures taken by: Pedro Mestre @pedromestrephoto
Jag var på samma ställe, Ericeira i två veckor. På en billig skola via lets deal. Haha rekommenderas inte. Hade ont i kroppen över 1 månad efteråt. Vi hade ingen vilodag. Körde 2 tim per dag. Kom aldrig upp på brädan. Skitsvårt att tima vågen rätt. Finns inte så mycket att göra i staden. Bra att du åker till Lissabon.