Sunde timian Kødboller i tomatsovs


 

Timian kødboller i tomatsovs, er opskriften som jeg vil dele med jer i dag! Jeg synes de friske krydderurter er så lækre at bruge i madlavningen, det giver bare endnu mere smag. I denne opskrift har jeg bagt kødbollerne i ovnen, og det synes jeg fik dem til at holde deres form meget bedre i forhold til at koge dem i vand. Så det vil jeg klart anbefale! 🙂  Hvis i laver min opskrift må i meget gerne vise mig det på de sociale medier fx. ved at tagge #Mayadroem /@Mayadroem- <3 


Timian kødboller i tomatsovs
(4 personer)
Kødboller
500 g hakket oksekød
1 løg
2 fed hvidløg
1/2 rød chili
1 tsk salt
1 tsk peber
1 æg
frisk timian
Krydderier: Fx. Lidt hvidløgspulver, chiliflager, timian, oregano
50 g mel (jeg brugte fuldkorns rismel)

Tomatsovs
1 spsk olie
1 løg
2-3 fed hvidløg
1/2 rød chili
1 ds. tomat puré
2 dåser hakket tomat
Krydderier: Fx. basilikum, timian, paprika, hvidløgspulver, spidskommen
3 tomater
frisk timian
Salt & Peber

Tilbehør
Pasta (jeg brugte soyapasta)
Friske krydderurter

Tænd ovnen på 200 grader
Hak løg, hvidløg, chili i en minihakker.
Rør farsen sammen med løg mm. samt æg, krydderier og mel.
Form kødbollerne med en tsk og din hånd. Jeg kan bedst lide at lave dem små.
Kom dem direkte på en bageplade med bagepapir.
Bag kødbollerne i ovnen 8-10 min.
Så skal du igang med tomatsovsen…
Start med at svitse løg, hvidløg og chili i lidt olie i en gryde.
Tilsæt krydderier og krydderurter
Tilsæt hakket tomat og tomat puré.
Tilsat tomater
Lad simre 5-10 min.
Kom kødbollerne op i tomat sovsen – og lad simre 5-10 minutter.
I mens koger du pasta efter anvisningen.
Server retten
Drys med friske krydderurter.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.