Deprecated: Required parameter $username follows optional parameter $network in /customers/9/e/7/mayadroem.dk/httpd.www/wp-content/themes/thevoux-wp/inc/framework/thb-social-links/social-links.php on line 548 Deprecated: Required parameter $new_class follows optional parameter $html in /customers/9/e/7/mayadroem.dk/httpd.www/wp-content/themes/thevoux-wp/inc/framework/thb-lazyload.php on line 4 "Ferrero Rocher" - MayaDroem

“Ferrero Rocher”

ferrero

Jeg elsker chokolade. Jeg er faktisk typen som spiser chokolade næsten dagligt. Jeg spiser et par stykker god mørk chokolade – og det elsker jeg 🙂 …
I dag havde jeg lyst til, at lave noget ekstra lækkert.. Jeg gik rundt nede i mellem supermarkedets slikhylder for at finde ud af hvad det skulle være.  Da jeg så chokoladerne indpakket i guld papir var jeg ikke i tvivl: Ferrero Rocher!!. Kunne det mon lade sig gøre at ramme en smag tæt på disse? …  Ferrero Rocher er en chokolade, som består af en ristet hasselnød, en tynd knasende skal, fyldt med hasselnøddecreme, betrukket med mælkechokolade – og dyppet i hasselnødder og valnødder.  Hvert stykke er pakket ind i guld papir og udstråler i mine øjne kvalitet.  Hjemme hos os er det ikke noget man bare spiser hver fredag, men noget vi får til særlige lejligheder som fx. jul og fødselsdage.  Det samme er egentligt tanken med denne opskrift – at den er til særlige lejligheder og tager lidt længere tid at lave end mine andre opskrifter  🙂 …
Jeg indrømmer det gerne – smag og konsistens er selvfølgelig ikke helt den samme.  Der mangler blandt andet det knasende kikselag, som jeg ikke vidste, hvordan jeg kunne genskabe når de skulle være glutenfri – det må jeg arbejde videre med.  Smagen synes jeg er meget tæt på – og de smager virkelig syndigt.  Normalvis burde man bruge mælkechokolade, men jeg kan bedst lide mørk chokolade – det er også lidt sundere 🙂

Sundhedsværdien kan man vel diskutere, for kalorie indholdet er selvfølgelig stadig højt.  Jeg elsker at lave ting selv og alene det at jeg kender alle ingredienser øger sundhedsværdien i min optik. Hovedingredienserne er hasselnødder, dadler og kakao.
Har du en idé til et knasende sprødt kikselag, så må du endelig skrive dit forslag.  Her kommer mit bud på hjemmelavede Ferrero Rocher. 🙂

Ferrero Rocher 
Først skal du lave Nutella – Brug fx. min opskrift: HER
150 g hasselnødder
5 spsk hjemmelavet Nutella.
2 spsk Kakao (eventuelt sukkerfri)
1 spsk kokosolie
1 knivspids salt
1,5 spsk chokolade proteinpulver
2-3 spsk (glutenfri) havregryn blendet til mel
3 spsk hørfrø (evt. som mel)
Overtræk
1 spsk kokosolie
150g-200g mørk chokolade (86%)  (eller mælkechokolade)

Først laver du din nutella.
Dernæst rister du igen hasselnødder på en bageplade i ovnen ved 200 grader cirka 8 min.
Kom nødderne i et viskestykke og fjern skallerne.
Tag 1/3 del af nødderne fra – Dem skal du bruge senere.
De andre 2/3 del kommer du i minihakkeren til det er helt fint.
I en skål blander du nøddeblandningen med de øvrige ingredienser.
Brug evt. fingrene til at samle massen – den er meget våd, sådan skal den være!
Stil massen på køl ca. 20 min.
Tag massen ud af køleskabet.
Tril massen  i små kugler – i hver skal der være en hel hasselnød.
De resterende hasselnødder hakker du fint og triller kuglerne i.
(Du kan også vælge at komme chokolade på først og derfor pynte med nødder)
Sæt kuglerne på køl 20 min (alternativt frys 10 min)
Smelt chokolade og kokosolie over vandbad eller i mikroovnen.
Dyp kuglerne i chokoladen – brug en gaffel til at dyppe dem.
Stil dem på køl til chokoladen er størknet ca. 20 min.
(Hvis du har mere chokolade tilbage kan du give dem et lag mere) 
Server dem  – og NYD hver én mundfuld 🙂
Hvis der er flere tilbage,  så bør du opbevare dem på køl i en tæt beholder.

Knus Maya <3

2014-07-14 17.07.46 2014-07-14 17.10.42
2014-07-14 17.07.05

8 Comments
    1. God idé søde 🙂
      Må prøve at genudvikle dem:-)
      Men de smager sørme godt – kikselag eller ej! 😉
      God jul smukke. <3
      Knus

  1. Det lyder SÅ lækkert, skal prøves i dag!
    Jeg har bare lige ét spørgsmål. Du skriver at dadler er en af hovedingredienserne, men kan ikke finde noget med dadler udover til nutellaen, er det rigtigt nok? 😀

    God jul, elsker at følge med i din blog 🙂

  2. Skal den færdiglavede nutella bare blandes med de øvrige ingredienser, inden massen trilles til kugler?

Leave a Reply

Your email address will not be published.