Jeg spiser næsten dagligt kylling, fordi det er sundt og nemt. Især elsker jeg kyllingfrikadeller, fordi de er lidt nemmere og mere lækre at have med i madpakken. I dag lavede jeg så en stor portion frikadeller, så der var til madpakker og fryseren. Dette er en god basis opskrift, som altid fungerer. Du kan nemt supplere med flere grønsager og krydderier.
Frikadeller
800 g kyllingfars
2 løg
2 æg
1 rød peberfrugt
1 dl skummetmælk
4 spsk havregryn (evt. glutenfri)
30 g Fuldkornsrismel (eller anden mel-type)
Salt
Peber
Olie til stegning
Hak løg og peberfrugt fint, eventuelt i en minihakker.
Rør farsen med løg, peberfrugt, æg og mælk.
Tilsæt havregryn, mel, salt og peber og rør farsen grundigt sammen.
Lad farsen hvile på køl 30 min hvis du har god tid.
Form små frikadeller og sørg for at lave dem lige store.
Steg frikadellerne i olie på en varm pande.
Lad dem stege til de er sprøde på begge sider.
Nyd dem varme evt. med en lækker salat og frisk rugbrød.
Frikadeller er også bare en fantastisk opfindelse… de er både lækre at spise med det samme, som en snack, eller til madpakken….
Jeg spiser også virkelig meget kylling! Men jeg har faktisk endnu ikke fået lavet kyllingefrikadeller. Det må snart gøres 😀
http://satinawandel.dk