Nemme æggewraps med grønt

Kylling i fad med grøntsager

 p1150684
p1150679

Kylling i fad  med grøntsager er en super nem aftensmad til hverdag. Det passer næsten sig selv i ovnen. Jeg spiser som regel mest kylling bryst – men jeg synes også at hel kylling eller overlår er ret lækkert.  Det smarte ved denne ret, er at det hele er samlet – så man skal altså ikke til at koge ris ved siden af.  Man kan dog godt vælge at undlade kartofler i retten og tilføje ekstra grøntsager, også spise den med ris – som bedre kan opsuge den lækre sovs! 🙂

Kylling i Fad

(4 personer)
650 g kartofler
2 gulerødder
2 spsk olie
1 pakke kylling overlår (4 stykker)
Krydderier
Saft fra 1/2 citron
1-2 spsk honning
Salt
1/2 fenikkel
4 forårsløg
1 æble
1 ds. kokosmælk

Tænd ovnen på 200 grader.
Skrub kartoflerne og skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker.
Kom kartofler og gulerødder i et ildfast fad med lidt olie over og sæt det i ovnen.
Lav en slags “marinade” ved at blande citron, honning, salt – og dine yndlings krydderier (fx. karry, paprika, allround, chili mm.)
Vend kyllingen i din marinade.
Tag fadet ud og læg kylling ovenpå. Lad det bage i ovnen ca. 25 minutter.
Tag fadet ud og tilsæt fenikkel, forårsløg, æble og kokosmælk. Drys evt. med lidt ekstra krydderier.  Du må godt trykke kyllingen lidt ned i fadet, så det ikke ligger helt ovenpå.
Bag fadet yderligere ca. 15-20 minutter til kyllingen er færdig tilberedt.
Drys evt. med lidt friske forårsløg eller krydderurter.

Maya

p1150694

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemme æggewraps med grønt