Denne kage er et hit hjemme hos os og vi har lavet den utallige gange i forskellige variationer. Marengsbunden er perfekt med mandler i da det giver lidt ekstra smag og sødme. Kun fantasien sætter grænser i forhold til toppingen, hos os er det et hit med flødeskum/is og friske bær – MUMS. Vi har både lavet den som en stor kage eller portionsanrettet. Dette er ikke den sundeste opskrift på bloggen – for lidt sødt og usundt skal der også være plads til 🙂 !!
Hvis du er tidspresset så kan du nemt lave bunden dagen før og så vente med at komme fyld på. Her kommer opskriften og der er riiiiiigeligt til 5-6 personer 🙂 ..
Mandeldrøm
200 g sukker
200 g hakkede mandler (med skal)
4 1/2 pasteuriserede æggehvider
Først tænder du ovnen på 175 grader.
Pisk hviderne stive og tilsæt derefter sukker og pisk lidt mere.
Vend derefter de hakkede mandler i æggehviderne.
Fordel massen i en tærteform eller en anden form (beklæd den med bagepapir)
Bag bunden i ovnen 25-30 minutter
Lad den køle helt af før du skærer den ud eller kommer fyld på.
Server med skyr, bær, nødder, flødeskum, is, mørk/hvid chokolade, hakkede nødder, frisk frugt..
… eller denne lækre rarbarber skum, som jeg desværre ikke har et billede af 🙂 …
Rarbarber skum
300 g rarbarber
160 g rørsukker
1 spsk kartoffelmel
Kornene fra en vanillestang
1/2 liter piskefløde pisket til flødeskum
Skær rarbarberne i ca. 2 cm store stykker og fordel dem i et fad (husk bagepapir).
Drys med sukker, kartoffelmel, vaniljekorn og bag dette i ovnen i 30 minutter og lad dem køle helt af.
Vend rarbarbermassen forsigtigt i flødeskummen.
Fordel rarbarber skummen ovenpå mandelbunden og pynt med bær mm.