Sund banankage med lækker topping

p1070135p1070155
p1070145

I fredags var jeg sammen med Julie, hvor vi lavede lidt forskellige opskrifter. Det er jo hundrede gange hyggeligere at stå i det samme køkken og lave mad, end at lave tingene alene. Det er også meget hyggeligere bagefter, at kunne smovse alle de lækre sager sammen! 🙂 . . Jeg lavede en lækker salat og hummus som i får opskrifter på i den kommende uge. Julie lavede nogle lækre madpandekager med kylling. Derudover lavede jeg denne lækre banankage! 🙂 … Den blev virkelig vellykket i min optik! Kagen er både svampet, men også “fast”. Det med bagetiden kan være lidt svært, men jeg plejer altid at ligge staniol ovenpå til sidst – så den ikke bliver for bagt ovenpå. Toppingen smager bare virkelig godt til, men den kan man selvfølgelig godt undlade og skifte ud med fx. mørk chokolade.. 

Sund banankage

4 modne bananer
10 dadler
4 æg
1,5 dl mandeldrik (eller andet væske)
1 spsk olie (+olie til at smører formen)
ca. 3 dl grahamsmel
ca. 3 dl hvedemel
3 tsk bagepulver
2 tsk vanillepulver
2 tsk kardemomme 

Topping: 
15 dadler
Kogende vand
1 spsk peanutbutter 
1 spsk kakaopulver
Appelsinskal
Friske hindbær

Sådan gør du:
– Blend banan, dadler og æg. Tilsæt mælk og olie.
-Tilsæt melet lidt af gangen, samt de øvrige tørrer ingredienser.
– Smør en springform med olie.
– Bag kagen i ovnen ved 180 grader. Den skal have mellem 30-40 minutter. Stik i den med en kniv. Du kan evt. putte lidt staniol over til sidst, så den ikke bliver alt for bagt ovenpå! :).
Lav fyldet ved at tage dadlerne i en skål og hæld over med kogende vand. Det får dadlerne til at opløse sig lidt. Så moser du bare dadlerne helt, så du har en ensartet masse. Tilsæt peanutbutter og kakaopulver.
tag kagen forsigtigt ud af formen.
Smør peanutbutter toppingen på.
Pynt med hindbær og appelsinskal.

Maya

p1070116

6 Comments
    1. hej mette 🙂
      Jeg synes aldrig det er et hit at fryse kager. men man kan vel godt uden toppingen, men jeg vil ik tage ansvar for det 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.