Hindbærsnurrer med marcipan

p1080777
p1080767

Her kommer en lækker weekend opskrift. Denne opskrift er lavet sammen med min veninde Nana. Forleden havde vi nemlig en rigtig hyggelig dag, hvor vi lavede lidt forskellige opskrifter. Jeg elsker at lave mad sammen med mine veninder, det er bare sådan en skøn måde at være sammen på. Gør du også det med dine veninder, kæreste osv?

Hindbærsnurrer med marcipan 
Dej:
25 g gær
2 dl mælk (evt. laktosefri)
0,5 tsk salt
0,5 tsk kardemomme
1 æg
50 g speltmel
100 g hvid hvedemel
2 spsk akaciehonning
50 g smør (evt. Naturli plantebaseret smør)

Fyld:
150 g marcipan (evt. easis marcipan )
70 g frosne hindbær

Pynt:
Almindelig hvid glasur (flormelis og vand)
Frysetørrede hindbær

Opløs gær i lunken mælk.
Tilsæt salt, kardemomme, æg.
Tilsæt mel lidt af gangen.
Ælt dejen 10 minutter på køkkenmaskine.
Tilsæt “smør” og ælt yderligere 10 min på køkkensmaskine så smøret bliver æltet ind i dejen.
Lad dejen hæve ca. 60 min
Rul dejen ud på bordet i en firkant
Hak hindbær og marcipan i en minihakker.
Smør fyldet ud på hele dejen.
Fold 1/3 del af dejen op til midten.
Tag den øverste 1/3 del og fold nedover (så du har 3 lag dej).
Skær strimler på ca. 1,5-2 cm.
Tag fat i en strimmel og den snurrer du rundt ca. 6 gange.
Tag derefter fat i den ene ende med tommel og pegefinger.
Den snurrede strimmel drejes omkring fingrene og den løse ende kommes ned i midten.
(Jeg fandt også en video med en anden fremgangsmåde her.)
Tag kanelsnurren over på en bageplade.
Gør det samme for de efterfølgende.
Bag kanelsnurrene ved 200 grader ca. 15 minutter.
Lad dem køle af før du pynter med hvid glasur og frysetørrede hindbær.

SHOP: Lækre produkter fra EASIS
I
ndeholder Reklamelinks

Maya

6 Comments
  1. Mums! Dem skal jeg bage, når jeg er i Norge for at arbejde – deroppe vokser der masser vilde hindbær 😋 …Skal dog lige vide, om det er en fejl, at der står 50 g speltmel to gange?

  2. Det ser virkelig lækkert ud! Jeg synes også madlavning, især bagning er sådan en hyggelig måde at være sammen med veninder på 🙂

  3. De ser virkelig gode ud! Kan man mon bruge friske hindbær i stedet for frosne? 🙂

    1. Hej Katrine 🙂 det tror jeg godt man kan, det eneste er at de måske er mere “saftige?” 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published.