Jeg har tidligere delt opskrifter på sundere romkugler/trøfler – men her kommer endnu én. Jeg kalder det for romkugler, dét tror jeg at man gør i jylland? .. Jeg har lavet dem på en base af dadler, men det kan man altså på ingen måde smage… I dag får jeg besøg af min veninde og hendes datter – og derfor gav jeg dem altså en omgang krymmel, for det er jeg sikker på vil falde i god jord hos sådan en lille pige! 🙂 .. Jeg foretrækker personligt at bruge kokos eller hakkede mandler, det er også lidt sundere 🙂
Romkugler
(4 stk. )
210 g. friske dadler uden sten
1 spsk kokosolie (15g)
1 spsk romessens (det varierer meget i smag, så tilsæt lidt af gangen)
25 g kakao
2 spsk sukrin (eller andet sødende)
30 g mandelmel
Topping: krymmel , kokos eller hakkede mandler mm.
Udsten dadlerne.
Blend alle ingredienserne sammen.
Da dadler variere lidt i tørhed/saftighed, kan det være nødvendigt at tilsætte vand/mere mel.
Når jeg har blendet det sammen plejer jeg at sætte det på køl 30-60 minutter, så bliver massen hårdere og nemmere at forme.
Del dejen i 4 dele og tril det til kugler:
Tril kuglerne i krymmel eller hvad du har lyst til! 🙂
Del meget gerne opskriften. <3
Tak for en god opskrift. Tror du at man eventuelt kan tilføje proteinpulver med neural smag til disse små lækre banditter? 🙂
Hej Emil.
Man kan sagtens erstatte noget mel med proteinpulver – og også sagtens med smag.
Du kan finde en opskrift på proteinromkugler her:
https://mayadroem.dk/2016/01/18/laekre-og-sunde-romkugler/
Kh. M
Hej. Er det sukrin gold eller melis du bruger?
melis 🙂
Mums de ser gode ud! 😍
Er det alm. mandelmel eller affedtet mandel du bruger?
Jeg bruger det almindelige, men det kommer sig ikke så nøje !:-)