Pizza, pizza, pizza.  Hvem elsker ikke pizza? .. Jeg har lavet denne med en grov pizzabund, hvor halvdelen af melet består af grahamsmel, det gør den altså lidt sundere – og gør at den mætter længere.  Du kan derudover serverer den med masser af grønt ovenpå, eller en salat ved siden af! 🙂 – Uanset sundhedsniveau,  så skal der altså være plads til pizza indimellem hvis i spørger mig  🙂 .. 

Grov Pizzabund
(til 2 små pizzaer)
25 g gær
2.5 dl lunken vand
lidt salt
2 spsk olie
150 g grahamsmel
ca. 150 g hvedemel

Brug en røremaskine.
Opløs gær i vandet. 
Tilsæt salt og olie. 
Tilsæt melet lidt af gangen. 
Lad dejen køre 10-12 min på røremaskinen. 
Sæt dejen til hævning ca. 1 time. 
Del dejen i 2. 
Kom lidt mel på bordet og rør ud til en passende pizza-størrelse. Så tynd som du ønsker den. 

Pizzasovs 
100 g cherrytomater
2-3 fed hvidløg
1-2 spsk olie
tørret oregano
Frisk basilikum

Kom det hele i en gryde og bring det op til kogepunktet. 
Du kan enten mose tomaterne, eller bruge en stavblender. 

Fyld: 
1 pakke parmaskinke (kan du også komme på bagefter!)
2-4 kugler Mozzeralla ost
5 forårsløg
Tørret oregano

Kom tomatsovsen på pizzaerne.
Fordel ost på.
Kom parmaskinke og forårsløg og tørret oregano på.
Bag pizzaerne en af gangen ca. 10-12 min til de er sprøde og gyldne.

Frisk topping: 
Ruccola
Avocado
Ristede Pinjekerner
Cherry Tomater

Kom ruccola, avocado, friske tomater og pinjekerner på når den kommer ud.


No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.