Hvis der er noget Bali kan, så er det lækre sunde caféer. Jeg er virkelig blevet positivt overrasket, hvor mange muligheder der er. Flere af jer har spurgt efter en guide til de bedste spisesteder i Canggu, hvilket jeg vil dele med jer her. Jeg opdaterer listen løbende. 🙂
THE SHADY SHACK
Et af de bedste spisesteder er i min optik The Skade Shack. Jeg har oftest fået Smoothiebowls, og Chia grød, hvilket har været skønt. Der er masser af topping på, så det mætter godt. Min mor fik surdejsbrød med æg mm. og hun udtalte “Det er det bedste brød jeg nogensinde har smagt”. Jeg elsker deres kartofler, som man godt bare kan bestille en portion af for sig selv. De har også en masse veganske/vegetariske burgere, og meget andet. De har et stort menukort, og de tilbyder alle måltider.
BETELNUT:
På Betelnut sidder jeg meget tit og arbejder fordi der er god wifi og lækker sundt mand. Jeg kan især anbefale deres smoothiebowl Naga-bomb eller et “Set nr. 1” – hvor man får toastbrød med avocado, bacon og pocherede æg. De har glutenfrit brød. De har to forskellige menukort til morgen/efter frokost.
CRATE:
Crate er også et af mine yndlingssteder. Det er placeret lidt væk fra byens larm med en udsigt til en rismark. Der er altid mange mennesker, og det kan indimellem være lidt svært at få et bord. Jeg kan anbefale smoothiebowls – men også lækkert ristet brød med æg/avocado. Virkelig store portioner. Derudover har de virkelig lækre smoothies.
THE MOCCA
Jeg elsker det her sted. Overetagen er rolig, og der er ikke så meget trafikstøj, da den på en mindre trafikeret gade. Jeg sidder ofte her og arbejder. Det er i min optik de bedste smoothiebowls. De er virkelig virkelig store!!
GIVE CAFE:
Det bliver næsten ikke mere instagram venligt end smoothiebowls serveret i kokosnødder. Stedet har et stort fint udvalg af vegetariske/veganske retter.
LOLAS – SHAKING ALL DAY:
Lolas blev også ret hurtigt et af mine favoritsteder. De har et morgenmadssæt til kun 25 danske kroner, hvor man kan få både smoothies, æg og fx. kartofler.
FLERE ANBEFALINGER:
Nonii – Bedste lokale mad – og virkelig billigt!!
Leroys – Bedste vietnamesiske sted!! Prøv deres ret med butternut og kokosmælk.
Lolas Taco – Prøv deres taco bowls
Luigis – Bedste pizzaer
Thai & CO – bedste thai mad
Del gerne jeres anbefalinger i kommentarfeltet. <3
LÆS OGSÅ: REJSEBUDGET 2 uger på Bali // NUSA PENIDA & GILI AIR
KH. Maya
Tak for guide! Nu glæder jeg mig endnu mere til min tur til Bali i April???
Hej Maria,
Du kan roligt glæde dig! Mums! 😀