Jeg elsker de søde lækre bananbrød. Jeg har længe forsøgt mig med forskellige opskrifter, men denne her ramte helt plet. Jeg kan personligt godt lide, når det er lavet med grove meltyper. Så synes jeg også det mætter lidt mere. Bananbrødet er perfekt til et godt mellemmåltid eller når lækkesulten melder sig. Jeg kan godt lide at spise det med smør eller peanutbutter på.
Bananbrød
3 bananer (275 g)
2 økologiske æg
2 tsk bagepulver
1 tsk “strø” – eller andet sødemiddel.
2 tsk raspolie eller smør.
En knivspids salt.
35 g (sukkerfri) chokolade
50 g grahamsmel
60 g fuldkornsspeltmel
60 g hvedemel (evt. tipo 00)
Topping:
Smeltet (sukkerfri) Chokolade
Pekannødder
Pistacienødder
Blend bananerne med en stavblender eller lign.
Tilsæt æg og fedtstof – og rør grundigt.
Tilsæt de tørre ingredienser.
Tilsæt hakket chokolade.
Kom i en rugbrødsform med bagepapir.
Bag ved 200 grader ca. 30 minutter.
Lad dt køle af.
Smelt lidt chokolade og hæld over.
Drys med nødder.
TAK for en super lækker opskrift! Mums, det smagte godt 🙂
Har lige et random spørgsmål, men når du træner med dine Woofit høretelefoner, hvor gør du så af din telefon? Har du bare den ved siden af, eller i en lomme?
Har lige købt dem i guld, og jeg er SÅ glad for dem! <3
Tak for en inspirerende blog!!
Hej Caroline 🙂
Dejligt at høre!! 🙂
Jeg har bare min telefon liggende på gulvet ved siden af min vandflaske – eller i en vindueskarmen(som der er mange af i mit center)
på cardio maskinerne er der som regel plads til dén 🙂
Hvis jeg løber med dem så har jeg telefonen i en lomme i løbejakken – eller i min sportsbh faktisk! 🙂
Tak fordi du læser med!
Kh. Maya
Har liget taget brødet ud af ovnen! Nu venter jeg bare utålmodigt! Hæhæ
Jeg følger dig dagligt her på bloggen. Du er bare god!
Knus
Hej Sofie 🙂 Spændende! Pas på du ikke spiser det hele 🙂
Tak for din søde kommentar!
Knus