Wauw, disse små tærter blev så utroligt lækre. Bunden er inspireret af disse tærter, som også er utroligt lækre. I dag blev den skønne skum dog meget mere luftig, og det var egentligt det jeg havde ønsket. Disse tærter kan næsten spises i en mundfuld, og er lækre til eftermiddagskaffen eller om aftenen. De er ret sunde, selvom de ser syndige ud 🙂 .. Jeg har lige fået et nyt kamera, og det her er de første billeder med dét. Jeg synes det tager vildt gode billeder, men jeg skal selvfølgelig lige lære det at kende.
Det fine skærebræt er fra Ellos og har både en marmordel, og så er enden af træ. Jeg synes det er så fint, både til servering, skærebræt og til at have stående i køkkenet. Det kan du finde her, til bare 249 kr. Du kan også finde andre fine køkkenting: her.
Mandeltærter med jordbærskum og friske figner
12 stk.
80 g mandler
130g dadler
6-8 jordbær (evt. frosne som du har tøet op)
100 g philadelphia light
2 æggehvider
1 tsk sødemiddel/sukrin
vanillepulver
topping: friske figner og blåbær.
Hak mandlerne i en minihakker.
Tilsæt dadler (uden sten) og blend det sammen.
Form massen til små kugler, som du trykker ned i en silikoneform.
Bag ved 200 grader 10 minutter.
Blend jordbær, philadelphia, sukrin og vanille.
Pisk æggehviderne.
Vend forsigtigt æggehvider og jordbærmasse sammen.
Når bundene er færdige så lad dem køle af lidt – og tag dem derefter op.
Fordel lidt skum på alle bundene.
Pynt med figner, blåbær eller ligende.
Indlægget er lavet i samarbejde med Ellos.dk
Hej Maya
De ser lækre ud, de skal prøves, men er det virkelig 130 dadler, der skal bruges?😊
130 gram 🙂
De ser rigtig lækre ud – denne jeg prøve!
Men kan man evt. supplere med noget andet i bunden end dadler.. dem er jeg nemlig ikke så vilde med :-))
tror ikke du kan smage dem 🙂
Jeg prøvede at lave dem i dag, de smagte super lækkert 🙂 men cremen blev ikke rigtig “luftig” – mere som en flydende jordbær youghurt. Piskede jeg ikke æggene nok, eller hvad tror du, der er gået galt? Hakker du mandlerne til mandelmel, eller skal de være lidt grove?
Æggehviderne skal være stive, før det andet blandes forsigtigt I 🙂
Mandlerne hakker jeg rimelig fint, men ikke helt til mel. Men jeg gør det i en minihakker.