Jeg elsker at starte dagen med chiagrød, hvilket smager virkelig lækkert – og mætter godt. Jeg laver typisk til 2-3 dage af gangen. Jeg laver også gerne en portion frugtsalat, for så er det bare virkelig nemt om morgenen. Jeg bruger oftest mandelmælk og soyayoghurt, men du kan bruge almindelige mælkeprodukter, hvis du foretrækker det.
Chiagrød uden mælk
(2 personer)
2 dl soya yoghurt
1 dl mandeldrik
3 spsk chiafrø
3 spsk havregryn (lidt mere, hvis du skal spise det med det samme)
Skallen fra citron/lime/appelsin – (økologisk!!)
Topping:
Frugtsalat: Æble, banan, blåbær, appelsin, hindbær, granatæblekerner
Pistacienødder
Kakaonibs
Bland alle ingredienserne sammen
– og sæt det på køl i en tæt beholder over natten.
Du kan også blot lade det stå lidt, fx. mens du tager et bad om morgenen, hvis det er for tyndt, så tilsætter du lidt flere gryn. 🙂